Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag, ordensreglement og Antimobbestrategi

Trællerupskolens værdigrundlag og ordensreglement er netop blevet vedtaget.

Se herunder.

Trællerupskolen har følgende vision:

Et forpligtende fællesskab, som skaber en verden af muligheder.

Vi er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever i 0. til 9. klasse, hvor musiske og kreative tilgange er en integreret del af den faglige og sociale læring. Skolens hverdag og undervisning er præget af de fire dannelsesperspektiver - det faglige, det sociale, det egetansvarlige og det samarbejdende. 

Udviklingen i elevtallet er en konsekvens af børnenes normale sociale udviklingsforløb. De orienterer sig gradvist mere og mere imod deres kammerater, hvorfor der dels skal være flere at vælge imellem  – og dels bliver arbejdet målrettet på at etablere fællesskaber på tværs af klasser og årgange. Da vi er en skole med max to spor på årgangene kender eleverne hinanden og har daglige kontaktflader mellem sporene som tilgodeses af bl.a. undervisningen, årgangsundervisning og venskabsdage. 

Eleverne kender hinanden på tværs af klasserne pga. de mange fælles aktiviteter som fx Temauger, hold deling i undervisningen, lejrskoler,  oa.. 
På Den lille Skole foregår der undervisningsforløb hvor ældre elever underviser yngre. Alle klasser har en venskabsklasse som fx modtager dem ved skolestart, sidder med dem til morgensang og hjælper og støtter i frikvarter og lign.
 

Sammenhængen mellem skole og skolens SFO  og Klub. 
Pædagogerne i de pædagogiske fritidsmiljøer er knyttet til hver deres klasse (0. kl.-6. kl.) og indgår i undervisningen alle dage i løbet af skoleåret.
Lærere og pædagoger er i daglig kontakt omkring eleverne.
De voksne har kendskab til det enkelte barn. På ugentlige teammøder og årgangsmøder udveksler personalet viden om eleverne størst mulig indsigt og forståelse for det enkelte barn bibeholdes.

Vi arbejder med kolligial sparring, L-sam og ressourcefokus.